Annett blev født den 11. september 1936 og voksede op med hendes forældre Halfdan Wolf (Halfdan Theodor Wilhelm Wolf) og Amory Wolf (Else Vibeke Amory Wolf). Tilknytningen til faren var stærk, så det er ham hun oftest refererer til, når hun taler om sine forældre eller sin barndom. ”En usædvanlig stærk tilknytning”, udtalte hun selv i et interview med Berlingske Tidende i 1977.

Krigsårene var en prøvelse for familien da Gestapo var efter Annetts forældre, da Annetts far smed Gestapofolkene ud af hans vinhandel med ordene om, at han ”Hellere ville hælde vinen i Københavns Havn” end give dem til tyskerne. Dette optrin prægede især den sidste tid af krigen, hvor Annett opholdt sig hos sine bedsteforældre i Gefionsgade, mens hendes egne forældre var gået under jorden – hendes far et ukendt sted, hendes mor på Bogø. I bedsteforældrenes hjem blev der spillet Carl Nielsens klassiske værker og Annett erindrer specielt højtlæsning af Charles Dickens og stemningen i bogen ”Store Forventninger”.

Det var disse oplæsninger der ifølge Annett lagde kimen for hendes interesse for at formidle historier. (Wolf, 2005). Efter krigen skulle forældres forretning bygges op igen, mens Annett blev passet af hendes moster og forskellige stuepiger. Sproget i hjemmet var en blanding af dansk, fransk og engelsk da der ofte var forretningsbesøg. Der blev også tid til kulturelle oplevelser, som hendes overværelse af Frank Sinatras optræden i K.B. Hallen i 1953.

Da Annett var blevet lidt ældre, pressede Halfdan på, for at Annett skulle ind i hans firma – han havde arvet firmaet fra sin far og det lå i kortene, at Annett en dag med tiden skulle overtage firmaet ”Louis Wolf”. Det betød at Annett skulle lære om vinen og spiritussens verden og første stop var et ophold i Skotland i 1952, hvor hun var i lære hos firmaet MacDonald og Muir Ltd. og indkvartet hos en lokal værtsfamilie.

Hos MacDonald og Muir Ltd arbejdede hun i deres laboratorium fire dage om ugen, hvor hun skulle lære at smage forskel på de mange forskellige typer whisky og hendes ophold blev afsluttet med en prøve. Selvom Annett havde hjemve og havde troet at nu skulle hun hjem til de vante rammer i det trygge København, måtte hun endnu en gang se sig sendt afsted op nye eventyr – denne gang i Spanien hos familiedynastiet Gozales Byass som stod for fremstillingen af Tio Pepe sherry.

I slutningen af opholdet i Spanien skulle Annett tilbringe et par uger i Portugal – nærmere bestem i Lisabon, hvor hun skulle stifte bekendtskab med portvine.

Efter hjemkomsten fra Spanien var der ”ingen kære mor” og Annett fik dikteret, at hun skulle starte i farerens firma den kommende dag kl. 9. Halfdan var blevet udnævnt til honorær konsul for Libanon på grund af hans arbejde i den internationale forretningsverden og havde derfor brug arbejdskraft, primært på grund af hans egen rejseaktivitet – og den skulle Annett hjælpe ham med. Første opgave var at hente godkendelsespapirer og stempler i Bonn – dernæst et væld af forskelligartede opgaver, som dog hurtigt blev afløst af et ønske som at komme til Cambridge for at læse for at læse engelsk litteratur. Annett vidste godt, at det ikke var vinbranchen der trak i hende, men hun havde endnu ikke modet til at tage opgøret med sin far. (Wolf, 2005) . Cambridge måtte hun gerne komme til – men på betingelse af, at hun tog et års læretid på d’Angleterre – det store hotel belligende på Kongens Nytorv i København. Inden da nåede Annett at arbejde som assistent i forbindelse med den store tatoo, “British Military Tattoo”, på Rosenborg Eksercerplads da Den Britiske Udstilling blev afholdt i København fra 30. september til 13. oktober 1955. Det var en opvisning som krævede måneders planlægning forud. Det var første gang at det store militære show blev afholdt uden for Storbritannien.

I 1956 startede Annett på d’Angleterre, det fineste hotel i København, hvor hun i løbet af sin tid nåede forskellige discipliner inden for hoteldrift, som at være i reception, stuepige, oldfrueassistent og i løbet af sommermånederne oldfrue. Hun kom også en tur omkring køkkenet, hvor det praktiske arbejde bestod i at pille 8-10 kilo rejer pr. håndkraft. Annett siger selv, at det var et meget lærerigt ophold – også på det rent menneskelige plan, hvor hun lærte meget af hotellets gæster om menneskers væremåde, både på det positive og knap så positive plan. Annett lærte også, i sin tid som oldfrue, at selv Københavns fornemmeste hotel har sin budgetbegrænsninger for hotellets blomsterregning blev femdoblet, da Annett valgte at udskifte buketter med langstilkede røde roser til suiterne – det skete kun én gang, men flot var det.

I 1956 blev det til et ophold i Cambridge i England, hvor Annett læste engelsk litteratur og teaterhistorie. Her faldt hun over Shakespeares værker og dyrkede tiden i England, med at se så mange engelske forestillinger hun kunne komme i nærheden af. Hun blev populær i studiekredsene, både fordi hun kunne drikke igennem og ryge – og på grund af de faste leveringer af sherry og portvin, der blev leveret hver måned til hendes adresse. Under dette ophold stiftede hun bekendtskab med William Shakespeare, vis stykke om Lady Macbeth blev omdrejningspunktet om Annetts afsluttende opgave, men også Oscar Wildes værker kom ind under huden – så meget, at det skulle komme til at vende tilbage til hende senere hen i livet. Udover det litterære og teatret benyttede hun også opholdet i Cambridge til at få sanglektioner, dog uden at det skulle blive til noget mere alvorligt, eller for den sags skyld offentligt, end sangen inden for murene.
Hun vendte tilbage til København efter et halvt års ophold i England, hvor Halfdan forsøgte at se om han kunne få hende ansat et sted via hans kontakter. Annett ville dog gerne forsøge at finde et job selv, så hun søgte hos forskellige flyselskaber og endte med at lande et job hos KLMs booking afdeling, hvor hun solgte billetter og sideløbende med dette tog hun et sekretærkursus.

Halfdan vedblev dog med at trække i hende, i håb om at hun en dag ville kunne have erfaring nok til at komme ind i faderens forretning, Louis Wolf, som var distributør af vin og spiritus. Hun måtte give efter for Halfdans påvirkning og endte med at tage studieophold i Spanien, Portugal, Skotland og Frankrig for at lære mere om vin og hvordan druerne dyrkes, bearbejdes og tappes. Efter hjemkomsten mente moren, Amory, at det ville være en god idé at supplere med en husholdningsskole, men Halfdan foreslog i stedet en hoteluddannelse – og sådan blev det.

Hvad ved en 21-årig jomfru om kærlighed? Det blev starten på opgøret med hendes forældre, som for en gangs skyld var enige om, at den mand hun havde mødt, ikke var noget for hende. Jørgen havde hun mødt via en fælles bekendt. Han var fotograf, men det var deres fælles interesse for motorsport der gjorde udslaget for Annett – de blev gift på Københavns rådhus i april 1958. Annett flyttede til Sverige med Jørgen, på grund af hans job, men det var ikke just det mest spændende at skulle bruge dagene på et hotel og uden job i nordsvensk by. Det blev ikke bedre af, at hun efter nogle få uger fik en snigende mistanke om, at være gravid, hvilket et besøg hos lægen
bekræftede.

Graviditeten var dog ikke uden komplikationer og svangerskabsforgiftning stødte til, endda i sådan grad at Annett måtte forblive sengeliggende, indlagt i København i flere måneder. Det endte dog godt, så datteren – som også skulle hedde Annett – kom til verden 31. januar 1959. (Wolf, 2005). Ægteskabet holdt dog ikke og skilsmissen var blandt andet et resultat, af den lange tænkepause som indlæggelsen gav og ikke mindst Jørgen Sperlings manglende engagement.